Som ledig har du mulighed for at få bevilliget og betalt et uddannelsesforløb med tilskud fra den regionale uddannelsespulje. Tal med dit jobcenter om dine muligheder og find kurserne her hos os.
Positivlisterne er til dig, der går ledig og gerne vil videreuddanne dig på et kursus betalt af enten dit jobcenter eller din a-kasse.
Der findes flere positivlister: Den landsdækkende positivliste og de regionale positivlister.
De regionale positivlister er en liste over erhvervsrettede uddannelser og kurser, som arbejdsmarkedets parter har vurderet som særligt relevante og efterspurgte inden for bestemte brancher og erhverv. Formålet med disse lister er at imødekomme behovet for kompetenceudvikling og sikre, at ledige har adgang til relevante uddannelsesmuligheder, der matcher arbejdsmarkedets behov.
På de regionale positivlister finder du en bred vifte af kurser inden for forskellige fagområder og sektorer. Uanset om du er interesseret i it, sundhed, håndværk, administration eller noget helt andet, er der gode muligheder for at finde et kursus, der passer til dine interesser og ambitioner. Disse kurser kan hjælpe dig med at tilegne dig de nødvendige færdigheder og kompetencer, som virksomhederne efterspørger, og dermed øge dine jobmuligheder.
Kurser fra de regionale positivlister kan søges af alle. Kurserne skal søges og godkendes af jobcentrene. Læs mere om de regionale positivlister på star.dk.
På TietgenSkolen har vi en række kurser fra de regionale positivlister, som du kan søge om at få betalt af dit jobcenter.
Den regionale uddannelsespulje giver tilskud til kommunernes køb af korte, erhvervsrettede kurser fra de regionale positivlister. Derfor kan du søge dit jobcenter om at få betalt et kursus fra de regionale positivlister, hvis du går ledig.
Du skal vælge et kursus fra de regionale positivlister, hvis du er motiveret til at blive klogere mens du går ledig, og hvis du finder et kursus på listerne, som har din interesse.
En af fordelene ved at vælge et kursus fra de regionale positivlister er, at du kan få betalt udgifterne til kurset af enten dit jobcenter eller din a-kasse. Dette gør det lettere for dig at få adgang til kvalitetsuddannelse, selvom du er uden arbejde. Derudover er kurserne ofte tilpasset til at være fleksible, så du kan kombinere din uddannelse med jobsøgning eller andre forpligtelser.
Ved at deltage i et kursus fra de regionale positivlister får du ikke kun mulighed for at udvide dine faglige kompetencer, men også for at netværke med andre kursister og potentielle arbejdsgivere. Mange af disse kurser har tætte bånd til erhvervslivet og giver dig derfor gode muligheder for at skabe kontakter og vise dine evner frem.
Uanset hvilken vej du ønsker at gå i din karriere, er kurserne på de regionale positivlister en værdifuld ressource, der kan hjælpe dig med at tage de næste skridt. Tal med din a-kasse eller dit jobcenter om dine muligheder og drømme.
Det korte svar er: Jobcentret, din a-kasse og vores vejledere.
Jobcentret kan fra din første ledighedsdag tilbyde dig korte, erhvervsrettede kurser fra de regionale positivlister. Efter 5 ugers ledighed kan jobcentret sammen med din a-kasse godkende dig til 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis du er ufaglært/faglært eller har en kortere videregående uddannelse.
A-kassen kan hjælpe med at godkende dig til 6 ugers jobrettet uddannelse uden egenbetaling.
Vores vejledere kan hjælpe dig med en gratis vejledningssamtale om dine ønsker og drømme om uddannelse. De hjælper også med CV og indspark til kommende jobs.
Når du er ledig, findes der en lang række uddannelsesmuligheder. Dine muligheder afhænger af, om du er medlem af en a-kasse og hvilken uddannelsesbaggrund du har.
Er du medlem af en a-kasse og er du ufaglært/faglært eller har en kortere videregående uddannelse, kan du få op til 6 ugers jobrettet uddannelse betalt af din a-kasse. Du har hermed muligheden for at vælge eller selv sammensætte et uddannelsesforløb på 30 dage ud fra kurser og uddannelser på en landsdækkende positivliste.
Dit jobcenter kan også tilbyde at betale et eller flere korte, erhvervsrettede kurser med tilskud af den regionale uddannelsespulje. Her er din uddannelsesbaggrund uden betydning og kurset kan du tage fra første ledighedsdag. Kurserne fra den regionale uddannelsespulje ligger på regionale positivlister, hvor hver region har sin egen tilpassede liste med udgangspunkt i brancher, hvor der er mangler på arbejdskraft.
Som ledig har du mulighed for selv at betale din efteruddannelse, men du har også en række muligheder for at få betalt efteruddannelse af enten din a-kasse eller dit jobcenter.
Få dine kurser betalt
Du kan aftale med dit jobcenter eller din a-kasse, at få betalt dine kurser af dem. Er du fx faglært eller ufaglært, kan du bruge din ret til at tage 6 ugers jobrettet uddannelse. Har du en længerevarende uddannelse har du mulighed for at vælge kurser fra de regionale positivlister. Tal med dit jobcenter og din a-kasse om dine muligheder for at få betalt dine kurser af dem.
Du kan selv betale
Kan du ikke få kurser eller uddannelse igennem din a-kasse eller fra dit jobcenter, har du stadig mulighed for at deltage, hvis du selv betaler. Der kan udbetales dagpenge, hvis du deltager i undervisning under 20 timer om ugen. Dette er den såkaldte ”20 timers regel”. Kurset eller uddannelsen skal blot have en varighed på under 20 timer om ugen. Du vil selv blive opkrævet deltagerbetalingen.
Bliv opdateret på de nyeste kurser. Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, vil du modtage regelmæssige opdateringer om efteruddannelse og kurser direkte i din indbakke. Du behøver ikke at bekymre dig om at tjekke forskellige hjemmesider eller sociale medieprofiler for at holde dig opdateret. Det klarer vi for dig!