På ‘Virksomhedens klimaregnskab’ lærer du at opstille og udarbejde et klimaregnskab samt identificere og kortlægge klimadata. Du får du en grundlæggende viden om kravene og lovgivningen bag bæredygtighedsrapportering og ESG-rapportering. Du får en introduktion til klimaregnskabets formål og vigtighed, samt hvordan det kan bruges som datagrundlag for virksomhedens ESG- og bæredygtighedsrapportering.
Kurset veksler mellem oplæg, diskussioner og cases, hvor du har også mulighed for at bringe nogle af dine egne erfaringer eller problemstillinger omkring arbejdet med klimaregnskaber i spil. Undervisningen har et praktisk og løsningsorienteret fokus, hvor teorien bliver koblet med eksempler fra virkeligheden, så det, du lærer bliver anvendeligt også efter kursets afslutning.