Velkommen til vores kursusportal

praktisk info

Kom godt i gang med dit onlinekursus

Velkommen på onlinekursus på TietgenSkolen. Inden du starter op anbefaler vi, at du læser disse praktiske informationer igennem så du er klædt så godt på som muligt og ikke skal bruge tid på andet end dit kursus den første dag. På denne side har vi samlet en række gode råd og vejledninger til dig som skal på onlinekursus.

Anders med laptop_web22-removebg
Mus-hvid_ikon_100x100
Online kurser
faglighed og fleksibilitet
Klode-hvid_ikon_100x100
Følg med udviklingen
Opdatér din viden og kompetencer
Ikon
150+ forskellige
online kurser
conversation-white-ikon
Gratis vejledning
Vi kan hjælpe dig
Excel_instagram
Velkommen til TietgenSkolen

Inden opstart på dit onlinekursus

For at få det bedste ud af vores onlinekurser anbefaler vi, at du tjekker, at du har opdaterede programversioner af de programmer, som kurset er baseret på.

Når du har tilmeldt dig et onlinekursus hos os modtager du en mail med link til vores onlineplatform Canvas og andre praktisk informationer. På nogenlunde samme tid modtager du også login og et brugernavn til Canvas i din e-boks.

Hvis du ikke har modtaget disse oplysninger 24 timer inden kursusstart, må du meget gerne kontakte os på kurser@tietgen.dk eller 65 45 25 00.

kursist_rød_trøje5x4-removebg
Klar til start

Tjek dit udstyr

For at sikre dig en god opstart på dit kursus er det vigtigt at du tjekker om din computer, tablet eller andet har de programmer som onlinekurset kræver.

Du skal tjekke, at du har adgang til det program, som kurset tager udgangspunkt i. Det betyder, at du skal have adgang til Excel på din computer, hvis du har tilmeldt dig et Excel-kursus.Det er også vigtigt, at den udgave af programmet du har ikke er for gammel. Som udgangspunkt vil der i vores kursusbeskrivelser på vores hjemmeside altid være angivet hvilken programversion, der undervises i.

Vi hjælper dig godt i gang

Hvis du ikke har adgang til programmet eller din version er ældre end den, der er opgivet, skal du kontakte vores IT-support på support@tietgen.dk eller 65 45 24 84. IT-supporten vil være behjælpelig med at finde en løsning, så du kan gennemføre kurset.

mand-ved-pc_1000x1000
Canvas - vores online læringsplatform

Sådan logger du på Canvas

På din første kursusdag logger du ind på Canvas (tietgenonline.dk), og følger den kursusplan, din underviser har lavet for kurset. Kurset indeholder ofte en introduktion til området og en række moduler, du skal gennemføre med opgaver, quizzer, tests eller andet.

Som afslutning på dit onlinekursus skal du tage en AMU-test/AMU-prøve.  Du aftaler tiden for prøven med din underviser. Prøven varer 30 minutter og gennemføres på kursets sidste dag - typisk kl. 15.30 og ikke tidligere end kl. 14.45. Du har bestået testen og får et AMU-bevis, hvis du har 50% korrekte svar. Du kan læse mere om AMU-prøver her.

Du har adgang til undervisningsmaterialet og alt kursusindhold tre måneder efter kursets afslutning. På nogle nogle kurser er der ekstra materiale og guides som du kan downloade undervejs, så du altid har det som opslagsværk.

FAQ
Spørgsmål og svar om onlinekurser
Her har vi forsøgt at give dig svar på de mest almindelige spørgsmål vi får om vores onlinekurser. Hvis du har yderligere spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte i vores kursussekretærer eller din underviser.
Hvad er et onlinekursus?arrow

Et online-kursus,  er et kursus, hvor du selv arbejder med kurset på vores online platform Canvas.

På Tietgen har vi tre forskellige former for onlinekurser: Online, livestreaming og blended learning.

Online: Kurser med betegnelsen online, er rene onlinekurser, hvor du selvstænsigt logger på kurset via Canvas første dag. Du gennemgår selv kursusmodulerne og er ansvarlig for din egen læring. Du får feedback fra en underviser og kan til hver en tid kontakte underviseren, hvis du har brug for hjælp. Du kan læse mere om onlineundervisning her.

Live streaming: På kurser med livestreaming skal du logge på kurset via Canvas på angivne tidspunkter og modtage undervisning live. Din underviser byder dig og dine medkursister velkommen og styrer undervisningen. Præcis som du kender det fra almindelig klasseundervisning. Du kan læse mere om live streaming her.

Blended learning: På kurser med blended learning skal du nogle dage møde op på vores kursuscenter i Odense NV, og andre dage skal du arbejde selvstændig med kurset i Canvas. Du kan læse mere om blended learning her.

Hvordan tilmelder jeg mig et onlinekursus?arrow

Du tilmelder dig et onlinekursus ved at klikke på tilmeld på kursets side. Herefter skal du angive om du er ledig eller i job, samt dine kontaktoplysninger.

Herefter vil du blive sendt videre til voksenuddannelse.dk, hvor din endelige tilmelding sker.

På voksenuddannelse.dk skal du angive om du tilmelder dig som:
1) Medarbejder (kurset betales af din virksomhed)
2) Privatperson (du betaler selv)
3) Ledig

Efter du har logget ind med dit NemId vil du blive bedt om at vælge hvilke dage du vil tage dit onlinekursus. Du skal vælge dage fordi din virksomhed/a-kasse/jobcenter skal angive disse, når de skal søge om godtgørelse/refusion for din deltagelse. Læs mere om godtgørelse for dig i arbejde her.

Husk at orientere vores sekretær, hvis du er nødt til at afbryde kurset eller ændre datoerne.

Hvornår kan jeg tage et onlinekursus?arrow

Du kan tage et onlinekursus på alle hverdage. Vores undervisere sidder klar til at hjælpe dig fra mandag til torsdag fra 8.00 - 15.30. Du starter op ved at tilmelde dig kurset her på siden og vælge, hvilke dage du vil tage kurset. Du skal regne med, at der går 2 hverdage fra vi modtager din tilmelding, til du har adgang til dit onlinekursus og kan begynde.

Vores onlinekurser afvikles inden for disse to perioder: januar - juni og august - december. Du kan se de konkrete datoer på hvert kursus her på hjemmesiden.

Hvordan starter jeg op på et onlinekursus?arrow

På førstedagen går du til adressen tietgenonline.dk (benyt Google Chrome), logger på med dit login, som vi har sendt til dig via e-boks, og finder dit onlinekursus.
Du gennemfører kurset ved at åbne det, vælge og læse første emne med introduktionen og derefter klikke dig gennem kurset side for side.

Hvad indeholder et onlinekursus?arrow

Vores onlinekurser indeholder teori i form af tekst og/eller videoer samt praktiske opgaver, der skal indsendes til din underviser som dokumentation for din aktive deltagelse og læring. Kurserne indeholder desuden ofte quizzer med det formål at sikre den fornødne læring (selvevaluering) samt faglig forberedelse til AMU-prøven.

Det er vigtigt, at du i store træk følger den kursusplan, som du finder først i kurset, så tiden ikke løber fra dig.

Såfremt din underviser har markeret opgaver med ’røde nåle’, har disse opgaver særligt fokus ift. kursets pensum, mens opgaver angivet som ’ekstraopgaver’ kun løses, hvis tiden tillader det.

Hvad er Canvas?arrow

Canvas er vores onlineplatform, hvor du finder dit onlinekursus. Du logger ind med de login-oplysninger du har modtaget i din e-boks. Har du ikke modtaget en mail med login-oplysninger, kan du kontakte os på kurser@tietgen.dk eller 65 45 25 00.

Du finder Canvas-platformen på denne webadresse: tietgenonline.dk. Vi anbefaler du bruger Google Chrome til at åbne siden med. Har du problemer med at åbne Canvas, kan du kontakte vores it-support på support@tietgen.dk eller 65 45 24 84.

Hvordan logger jeg på Canvas første gang?arrow

Du går til adressen tietgenonline.dk (benyt Google Chrome til at åbne siden), logger på med dit login, som vi har sendt til dig via e-boks, og finder dit onlinekursus. Har du ikke modtaget noget log-in kan du kontakte tkc@tietgen.dk eller 65 45 25 00.

På Canvas ligger kurset klar til dig i det virtuelle klasserum. De fleste af vores kurser er opdelt i en indledning og nogle moduler. Du skal starte med at læse indledningen og så arbejde dig igennem modulerne. Du kan finde en vejledning til at arbejde i Canvas her.

Hvordan finder jeg rundt på Canvas?arrow

Vi har lavet en vejledning til, hvordan du arbejder på vores portal Canvas. Du kan se vejledningen her

Hvordan er mit kursus bygget op?arrow

Onlinekurserne på onlineplatformen Canvas er bygget op med en introduktion til emnet og så en række moduler med opgaver, quizzer, tests eller lignende.

Vi anbefaler dig at løse min. én opgave pr. modulemne og gerne flere. Jo flere opgaver, du når at løse, jo bedre - øvelse gør mester. Et kursus er aldrig mere værd end den energi, du lægger i det, og den tid du investerer i at øve dig. Dine afleveringer bliver ikke vurderet med karakter men udelukkende med feedback på udvalgte afleveringer.
Du gennemfører kurset på de planlagte datoer, men har adgang til dit virtuelle kursus på Canvas tre måneder efter kursusstart.

Hvordan får jeg fat på min underviser?arrow

Din underviser sidder klar til at hjælpe dig undervejs og giver feedback efter behov. Du kan altid få fat i din underviser i hverdage mellem 8.00 - 15.20. Hvis du er i tvivl om, hvem din underviser er, kan du altid kontakte en af vores kursussekretærer på 65 45 25 00 eller kurser@tietgen.dk, så hjælper de dig videre.

Har du spørgsmål til dit kursus, kontakter du din underviser enten via mail eller i form af kommentarer/spørgsmål knyttet til en opgaveaflevering i Canvas.
Du kan forvente svar hurtigst muligt, dvs. samme dag inden for almindelig arbejdstid. Arbejder du udenfor almindelig arbejdstid, sender du dine spørgsmål alligevel - mange undervisere er fleksible og svarer med det samme, og ellers vil du modtage svar næste dag. Har du ønske om feedback på specielt udfordrende opgaver, skal du bare bede om det.

Hvad er AMU-prøver? Og hvordan tilmelder jeg mig?arrow

AMU-prøven er den afsluttede prøve, du tager for at bevise dét du har lært på dit online AMU-kursus.

Prøven tager ca. 30 minutter og gennemføres på kursets sidste dag - typisk kl. 15.30 og ikke tidligere end kl. 14.45. Tidspunktet for testen aftaler du med din underviser. Det er også din underviser, der skal tilmelde dig prøven. Hvis du ikke har aftalt tidspunkt med din underviser, sender du dit ønske om prøvetid til underviseren senest kl. 12.00 på prøvedagen, så prøven kan blive oprettet rettidigt.

Der kan være tale om prøver i form af multiple choice-tests, der gennemføres vha. NemId på en platform ved navn Multitest. Der kan også - hvis prøven er casebaseret og af praktisk karakter - gennemføres prøve inde i dit kursus på Canvas, hvor du afleverer én eller flere filer til bedømmelse. Alt dette vil din underviser kunne fortælle dig om.

En prøve er bestået, hvis du opnår min. 50% korrekte svar. En bestået prøve udløser et AMU-kursusbevis, mens du vil modtage et deltagerbevis, hvis du ikke består. Det er normalt et krav, at du gennemfører en AMU-prøve, men ikke at du nødvendigvis består, hvis du eller din virksomhed skal modtage VEU-godtgørelse for din deltagelse på kurset.

Du kan læse mere om AMU-prøven her.

Hvordan får jeg et kursusbevis?arrow

En bestået AMU-test eller AMU-prøve udløser et AMU-kursusbevis, mens du vil modtage et deltagerbevis, hvis du ikke består. Det er normalt et krav, at du gennemfører en AMU-prøve, men ikke at du nødvendigvis består, hvis du eller din virksomhed skal modtage VEU-godtgørelse for din deltagelse på kurset.

Hvordan søger min virksomhed VEU-godtgørelse for mit onlinekursus?arrow

For at din virksomhed kan søge VEU-godtgørelse for dit onlinekursus skal du have taget onlinekurset og gennemført den efterfølgende AMU-test eller prøve. Der er intet krav om, at du skal bestå din prøve for at opnå VEU-godtgørelse.

Kontakt Vibeke for spørgsmål
Vibeke Vesterskov_web