Du vil lære, hvordan du sikkert og effektivt kan anvende ChatGPT til at forbedre dine arbejdsprocesser. På kurset lærer du om GDPR og andre databeskyttelsesregler, finjustering af ChatGPT’s indstillinger og formulering af præcise og strategiske prompts – alt sammen noget, som har betydning for effektiv udnyttelse af ChatGPT. Igennem caseopgaver vil du eksperimentere med anvendelse af ChatGPT i forskellige scenarier, hvor du kan prøve din nye viden af.
Mød Carsten Falborg, vores nye underviser i kunstig intelligens og ChatGPT. Med over to årtiers erfaring i IT-branchen og en baggrund som informatikassistent har Carsten en passion for teknologi og dets anvendelser i dagligdagen. Han har specialiseret sig i kundeservice-teknologier og har med succes integreret AI-løsninger i virksomhedskontekster. Som stifter af en virksomhed inden for digital kundeservice har Carsten en praktisk tilgang til teknologi og en naturlig evne til at gøre komplekse emner forståelige for alle. Han ser frem til at dele sin indsigt og entusiasme for AI med dig og bidrage til at forme fremtidens teknologiske landskab.