Velkommen til vores kursusportal

Prøver på AMU

AMU-prøver og omprøver

AMU-prøven er en afslutning på dit AMU-kursus. Efter bestået AMU-prøve får du dit AMU-kursusbevis på det du har lært.

Tidligere, smilende kursist
  • Om prøver på AMU
  • Tilmelding til AMU-prøver
  • Hjælpemidler
  • Bedømmelse og resultat
  • AMU-prøver for online kursister
  • AMU-bevis
  • Særlige prøvevilkår

Tilmelding til AMU-prøver

Når du har tilmeldt dig et AMU-kursus, er du automatisk tilmeldt AMU-prøven som en afslutning på dit kursus. Prøven betragtes som en del af kurset og markerer afslutningen på din læring.

Din underviser informerer dig om:

  • tidspunkt og rammer for prøven
  • prøvegrundlag og bedømmelseskriterier
  • Overordnede regler for gennemførelse

Prøven ligger altid som det sidste på et kursus.

Det er ikke et krav at deltage i prøven, men du kan som udgangspunkt kun få et AMU-bevis, hvis du har bestået.
Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at du kun kan få VEU-godtgørelse for de timer, hvor du har deltaget i kurset, og at prøven er en del af kurset.

Som udgangspunkt skal du have deltaget i undervisningen for at deltage i prøven. Hvis du har haft fravær fra undervisningen på grund af sygdom eller lignende, er det skolen, der afgør, om du kan deltage i prøven.

Hjælpemidler

Hvilke hjælpemidler du må bruge, afhænger af den enkelte prøve. Du må som regel anvende det skriftlige materiale, du har fået udleveret i undervisningen samt dine egne noter. Adgang til internettet er som regel ikke tilladt under prøven.

Din underviser informerer dig inden prøven om, hvilke hjælpemidler du må bruge.

Bedømmelse og resultat

Prøverne gennemføres uden brug af censor og bedømmes som bestået eller ikke-bestået.

Underviseren foretager bedømmelsen på baggrund af de bedømmelseskriterier, som er beskrevet i prøvebeskrivelsen.

Du skal opnå minimum 50% korrekte svar for at bestå prøven.

Du får normalt resultatet i forlængelse af prøven. I nogle tilfælde får du først resultatet efter kursets afslutning. Skolen oplyser i så fald, hvornår du kan forvente at få resultatet.

Hvis du ikke består prøven, har du mulighed for at gå til omprøve. Du har som udgangspunkt ret til én omprøve. Se afsnittet om omprøve længere nede på siden.

AMU-prøver for online kursister

Som onlinekursist tager du din AMU-prøve på samme vilkår som alle andre kursister. Prøverne foregår online på vores online læringsportal: Canvas.

Det er din underviser, som introducerer dig for prøvens vilkår, afvikling og andet. Har du spørgsmål til afviklingen, skal du kontakte din underviser.

Alternativt vores kursussekretær på området:
Marianne Aalykke
Telefon: 65452509
Mail: maaa@tietgen.dk

AMU-bevis

For at få et AMU-bevis, skal du som udgangspunkt have bestået prøven. Beviset dokumenterer dine erhvervede kompetencer og kan bruges over for arbejdsgivere eller ved videre uddannelse.

Du får automatisk tilsendt dit AMU-bevis til din e-Boks senest 10 dage efter bestået prøve.

Hvis du har mistet dit AMU-bevis, kan vi lave et nyt til dig. Det koster kr. 500,-
Beviset/beviserne udleveres først når betalingen er foretaget.

Særlige prøvevilkår

Hvis du har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, læse-/skrivevanskeligheder eller begrænsede danskkundskaber, kan du i nogle tilfælde få særlige prøvevilkår. Formålet er at sikre, at du bliver ligestillet med andre kursister i prøvesituationen.

Det er skolen, der vurderer, hvilken støtte der skal tilbydes.

Hvis det ikke er muligt at sidestille dig med andre gennem særlige prøvevilkår, kan du søge om dispensation fra prøven. Hvis du får dispensation, vil det fremgå af dit AMU-bevis.

Daria_1200x1200

Generelle prøvekrav for AMU-udbydere

Der er pr. 1. januar 2019 indført et generelt prøvekrav på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), hvilket betyder, at vi som AMU-udbyder skal tilbyde dig at afslutte dit kursus med en prøve. Det er helt op til dig om du vil tage den. Prøvekravet er sket som følge af trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse.

Prøver i AMU skal bidrage til, at læringsudbyttet for deltagerne øges. Samtidig er det formålet, at prøvekravet skal øge tilliden til kvaliteten af AMU og til den bedømmelse, der sker på uddannelserne. Disse AMU-prøver er i 2018-2019 og gennem en overordnet styring ved erhvervsudvalgene udviklet af skolerne selv og skal anvendes af alle AMU-udbydende skoler. Prøverne vil løbende blive opdateret og justeret efter behov.

  • Om omprøver på AMU
  • Kort om omprøver
  • Tilmeld dig omprøve
  • Afholdelse af omprøve
  • Deltagerbetaling på omprøve

Kort om omprøver

Hvis du ikke har bestået din AMU-prøve, skal du have mulighed for at deltage i én omprøve.

Du skal have minimum 50% korrekte svar for at bestå omprøven. Du får besked om prøveresultatet senest 10 dage efter prøven.

Som uddannelsesinstitution kan vi give dig mulighed for en yderligere omprøve, hvis det er begrundet i særlige forhold.  Derudover kan der gives adgang til omprøve som følge af afgørelser på klager. Det er TietgenSkolens afgørelse, hvilke ganske særlige forhold, der kan føre til en yderligere omprøve.

Hvis en omprøve er placeret efter endt kursusdag, og du ikke består, kan det forhold, at du må formodes at være træt, i nogle tilfælde føre til, at du tilbydes en ekstra omprøve.

Tilmeld dig omprøve

Hvis du vil tilmeldes omprøve på AMU, skal du kontakte vores kursussekretær Marianne Aalykke på 65452509 eller maaa@tietgen.dk.

Afholdelse af omprøve

Omprøven skal afholdes inden for fire uger fra uddannelsens afslutning. Dato og tidspunkt meddeles skriftligt til den enkelte deltager.

Det er ikke et krav, at omprøven afholdes samme sted som den oprindelige prøve. Skolen kan samarbejde med andre institutioner om omprøver, så omprøven kan afvikles et andet sted end der, hvor du har været på kursus. Skolen tilstræber, at omprøven afholdes inden for en rimelig geografisk afstand fra den oprindelige prøve.

Omprøven afholdes som udgangspunkt på samme måde som den oprindelige prøve.

Efteruddannelsesudvalget kan dog fastsætte andre rammer, hvis det vurderes, at den oprindelige prøve ikke er egnet som omprøve.

Hvis der ikke foreligger en sådan beslutning fra udvalgets side, kan uddannelsesinstitutionen tilpasse prøven, så den bliver egnet som omprøve.

Deltagerbetaling på omprøve

Der er ingen deltagerbetaling på omprøver. Deltagerbetaling for en omprøve betragtes som værende omfattet af den generelle deltagerbetaling for den dertilhørende AMU-uddannelse.

Kontakt Marianne for spørgsmål og tilmelding
Marianne Aalykke_800x800_web
Couple dating in coffee shop

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bliv opdateret på de nyeste kurser. Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, vil du modtage regelmæssige opdateringer om efteruddannelse og kurser direkte i din indbakke. Du behøver ikke at bekymre dig om at tjekke forskellige hjemmesider eller sociale medieprofiler for at holde dig opdateret. Det klarer vi for dig!