Er du ufaglært eller faglært medarbejder og vil du lære nyt, så kan du komme på AMU-kursus til lav deltagerbetaling fordi du er en del af AMU-målgruppen.
Alle kan deltage på AMU, men er du i AMU-målgruppen er kurserne billigere og din arbejdsplads modtager løntabsrefusion (VEU-godtgørelse) for den tid du er væk fra dit arbejde.
Når du er ledig og gerne vil bruge tiden på efteruddannelse, er der en række vilkår og forudsætninger, der skal være på plads, før du kan få muligheden for at efteruddanne dig. Det skal du tale med dit jobcenter og din a-kasse om.
Hvis du er en del af AMU-målgruppen har du ret til 6 ugers jobrettet uddannelse. Hvis du vil benytte dig af denne ret, kan du vælge mellem kurser og uddannelser fra den nationale positivliste.
På et AMU-kursus har vi fokus på indholdet - vores undervisere differentierer indholdet efter niveau og dine ønsker. Vi går nemlig meget op i, at det du lærer på kursus hos os i dag, skal du gå hjem og bruge i dit arbejdsliv i morgen.
AMU står for ArbejdsMarkedsUddannelse, og er efteruddannelse primært udviklet til faglærte og ufaglærte medarbejdere. Alle kan deltage på et AMU-kursus, men som ufaglært/faglært kan man deltage til lav pris og betaler din arbejdsgiver for dit kursus, kan denne få løntabsgodtgørelse for den tid du er væk.
Er du ledig, findes der også en række udvalgte AMU-kurser, som du kan få betalt af din a-kasse.
AMU-kurser er for alle, og alle kan deltage. Prisen er bare forskellig - alt efter hvilken uddannelse du har.
Er du ufaglært?
Hvis du arbejder ufaglært og er uden uddannelse, er du i AMU-målgruppen.
Har du en erhvervsuddannelse (eud)?
Hvis du har en praktisk uddannelse indenfor et bestemt erhverv, fx. frisør, ekspedient, smed eller tømrer, er du i AMU-målgruppen.
Er du ledig?
Hvis du er ledig, og kan få kurset gennem din a-kasse, så er kurset gratis for dig. Vi anbefaler, at du taler med din a-kasse inden tilmelding.
Har du en videregående uddannelse?
Hvis du har en videregående uddannelse er du som udgangspunkt ikke i AMU-målgruppen. Der er dog en undtagelse for dig, der har en videregående uddannelse, som du ikke har brugt de sidste 5 år.
Prisen på et AMU-kursus afhænger af din uddannelse og hvor mange dage kurset varer.
Hvis du er ufaglært eller har en faglært uddannelse, som fx kontoruddannet, tømrer, frisør, salgsassistent o. lign., er du en del af AMU-målgruppen, der kan deltage på kurserne til lav pris. Prisen vil så ligge på 130-190 kr. pr. dag. Som en del af AMU-målgruppen har du også mulighed for at søge om VEU-godtgørelse til din arbejdsplads mens du er væk på kursus.
Hvis du har en videregående uddannelse eller andet, som ikke hører under AMU-målgruppen, vil din kursuspris ligge mellem 700 - 900 kr. pr. dag.
Al tilmelding til AMU-kurser foregår på voksenuddannelse.dk. Det betyder, at når du har fundet et kursus du vil tilmeldes og klikker på tilmelding her på vores site, sender vi dig videre til voksenuddannelse.dk. Har skal du logge ind med dit NemID eller MitID for at gennemføre tilmeldingen.
Hvis din virksomhed skal betale dit kursus, skal du have din virksomheds CVR-nr. klar.
VEU-godtgørelsen skal du søge på samme tid, som du tilmelder dig AMU-kurset. Det er sidste step i tilmeldingen på voksenuddannelse.dk.
Hvis du ikke har fået søgt VEU-godtgørelse ved tilmelding, kan du logge ind på voksenuddannelse.dk igen og finde 'Mit overblik' øverst i højre hjørne. Her finder du det kursus, du har tilmeldt dig og ansøger om VEU-godtgørelse til det.
Bliv opdateret på de nyeste kurser. Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, vil du modtage regelmæssige opdateringer om efteruddannelse og kurser direkte i din indbakke. Du behøver ikke at bekymre dig om at tjekke forskellige hjemmesider eller sociale medieprofiler for at holde dig opdateret. Det klarer vi for dig!